Bumser er ikke et superinteressant emne, men når de dukker op og varsler den månedlige blødning, glemmer jeg alt om fugt, linjer og glød og sætter al skyts ind på at få dem til at forsvinde igen – helst lige med det samme!

Cocktailen består af porerensende skum efterfulgt af frugtsyre-toner (og ja, der er alkohol i den slags, men bumsen skal altså væk, og så må fugten komme i anden række). Herefter et målrettet spot-serum, hvis bumsen er intakt og uberørt eller et bumse-plaster, hvis den er åben (altså det helt forbudte: trykket på!).

Spot-serummet (også med alkohol = bakteriedræbende) efterlader en lille, lyserød zinkholdig-plet på bumsen og selvom plasteret er transparent, er det altså synligt. Derfor er disse produkter bedst til natbrug, hvor de aktive ingredienser i ro og mag kan få has på bakterierne og hele bumsen op igen. Spot serummet gør det ved hjælp af frugtsyrer og mineraler og plasteret ved hjælp af den absorberende cellulosegummi. Oftest er problemet løst på blot én nat, så det er rimelig effektivt.

Er udbruddet synligt om dagen smører jeg en transparent spot gel på ren og tonet hud, fugter med dagcreme og dupper lidt foundation og rispudder over.

På billedet er det favoritterne fra min webshop: COSRX Acne Pimple Master Patch (50 kr.), MIZON Acence Blemish Out Pink Spot (225 kr.) og Manyo Factory Blemish Lab Spot Treatment Gel (200 KR.). Du kan også tjekke hele kategorien ud her.