bw-nat-150Er det bare mig eller er natten blevet hot? I løbet af de næste par uger kommer der flere skønheds-must-haves med natten som tema. Først en opdatering af Estée Lauders kultserum ‘Advanced Night Repair’ – verdens første serum – der har bevist sit værd siden lanceringen i 1982. Herefter Chanels tids-triologi ‘Le Jour’, ‘La Nuit’ og ‘Le Weekend’, der hjælper huden med at blive “synkroniseret” til dens oprindelige cyklus (med en mere spændstig og glat hud til følge!). Og så hen omkring september lancerer Dior en ny kollektion af neglelakker, der blandt andet byder på den natrøde ‘Nuit 1947’, der med garanti bliver en af efterårets helt store succeser. Måske er det et sammentræf eller også er det bare fordi, man ser det, man har fokus på, og lige nu er jeg vild med Panamah-hittet ‘Børn af Natten’ – se den herunder (det er også en slags skønhed!).