Der er kamp om kunderne i skønhedsbranchen – ikke mindst blandt de budgetvenlige makeup mærker, der i øjeblikket opruster på både produktudvikling, emballagedesign og branding.

Først relancerede H&M hele deres makeup serie i et nyt lækkert emballagedesign, der udseendemæssigt ligner noget du finder hos prestigemærker som Guerlain, Chanel og Shiseido.

hm-3

hm-4

Tyngden i emballagerne er dog ikke lige så eksklusiv, men du får klart fornemmelsen af, at der gemmer sig noget interessant under lågene, når emballagen er tiltrækkende og iøjnefaldende. Jeg måtte i hvert fald lige hen og kigge lidt nærmere på de sekskantede blush sidst jeg osede rundt i en H&M butik.

Lanceringen blev fulgt op af et nyt beauty blad, der er sammensat i bedste magasinstil med trendsider, looks, tips og skønne modeller.

hm-2

Gosh fulgte trop med introduktionen af et nyt logo: Gosh Copenhagen, der skal være med til at lokke især udenlandske forbrugere til det danske mærke.

Med den nye branding er der også sat fokus på et mere eksklusivt emballagedesign og ikke mindst mere naturlige modeller i markedsføringskampagnerne samt ditto makeup farver.

Vi er tilbage ved det danske og måske lidt kedelige, hvad angår farver. Men heldigvis for det, for hvor mange bruger egentlig de hidsige farver i turkis, pink og gul, som Gosh tidligere sendte på markedet? Jeg gjorde i hvert fald ikke (efter jeg blev 13 år…)

Og at Gosh (Copenhagen) er tilbage med stil vidnede det smukt iscenesatte pressemøde i Kongernes Lapidarium i Christian 4. s bryghus om. Her brød pressen spontant ud i klappen ved introduktionen af en elektronisk pressefil med diverse video og billedmateriale. Det har vi ikke set før!

gosh-2

gosh-3

Men nok om iscenesættelsen, mere interessant er de nye produkter, der kommer til foråret. Her har Gosh skævet til brands som MAC, Clarins og Urban Decay og sender blandt andet farvede læbeolier, iriserende highlighter dråber og en nude/mat øjenskyggepalet ud i de danske supermarkeder. Det skal nok blive et sikkert salgshit!

Helt ny på det budgetvenlige makeup marked er svenske Ellos, der gennem deres katalog/webshop har lanceret en lille serie i eget navn, Make Up by Ellos, der byder på et helt basalt sortiment uden overraskende eller nytænkende elementer.  Til gengæld får du markedets laveste priser, hvor øjenskyggepaletten til 79 kr. er det dyreste produkt.

ellos

Ellos har lokket Covers skønhedsredaktør, Liv Winther, til at vise, hvordan du laver en ”no makeup makeup” i en YouTube-video, som du kan se herunder: