bw-korres-bergamotte-pear

Jeg er normalt ikke den store tilhængere af at købe skønhed på nettet, fordi jeg gerne vil prøve, mærke og dufte til tingene, inden jeg køber dem med hjem. Men når det kommer til græske Korres, gør jeg gerne en forskel, fordi jeg efterhånden har prøvet så mange af deres sager, at jeg ved, at det er i orden.

Produkterne er baseret på aktive, naturlige ingredienser som alle har gennemgået kliniske tests for at dokumentere deres effekt. Det er ingen mirakelprodukter, men gode og sikre basisprodukter, der gør en forskel på den lange bane. Uden at koste en formue.

Lige nu har jeg Korres Bergamot Pear shower gel (95 kr.) og body lotion (130 kr.) i brug, og jeg er heller ikke blevet skuffet denne gang. Begge dufter meget naturligt og diskret og kan klart anbefales til dig, der gerne vil hæve dig over supermarkedernes enten meget parfumerede eller helt neutrale udvalg.

Korres forhandles hos enkelte butikker, men fås også via deres webshop.