dan-trx-640De sidste tre måneder har jeg haft kontor-selskab af min veninde Camilla, der løber dagligt. Det har jeg desværre ikke disciplin til, men hendes dedikation til træning har helt sikkert øget min egen motivation, så jeg nu får trænet 3-4 timer om ugen mod 1-2 timer før.

Det er ikke mindst vores fælles besættelse af holdet TRX, der holder motivationen oppe. Og det skal ikke bare være TRX, det skal være TRX med Dan the Man (yes, det er ham på billedet), der med taktfast fløjten og opmuntrende ”let som en leg” kommentarer får dig til at præstere maksimalt. Undervejs bliver du rettet ind, så du gør bevægelserne rigtigt (ellers en stor mangel på holdtræning) og en gang imellem (sjældent) et anerkendende ”flot”.

cf-trx-640mb-trx

Desværre ligger holdene med Dan the Man ofte i almindelig arbejdstid (og i forskellige centre i byen), så en vis tilpasning af møder og andre arbejdsrelaterede opgaver, har måtte indrette sig efter dette (Dans) skema.

Desværre ikke helt praktisk og nok heller ikke så langtidsholdbart, da vi af arbejdsmæssige årsager ikke kan blive ved med at flexe så meget. Til gengæld er vi blevet gode til at flexe med musklerne, og det er i sig selv motiverende, når udgangspunktet var slappe mormor-arme, der knap kunne tage en enkelt armbøjning.

mb-cf

Men selvom logistikken bliver udfordrende, har vi givet high-five på, at vi i hvert fald kommer to gange om ugen, så hold øje med os. Det er os med Team Dan træningstrøjerne.