6-2I Korea er de vilde med super-koncentreret serum på ampul-form. Om det er associationen til den medicinske verden eller det faktum, at de holder sig mere potente i denne emballage, skal jeg ikke gøre mig klog på, men rigtig meget af det, jeg har set fra Korea, er emballeret således.

Vigtigst er dog indholdet – og det skal virke!

At der er lysnende tages for givet. AL hudpleje i Asien handler om whitening, så det kan du roligt regne med at alle sera/ampuller derfra kan. Ordet lyder umiddelbart afskrækkende, men tænk på det som pigment-forebyggende/reparerende, for det er sådan det virker. Det er IKKE klorin!

Blandt hero-ingredienserne finder du niacinamid (B3 vitamin) og sojaekstrakt, der hæmmer produktionen af melanin (hudens farvestof), frugtsyrer, der peeler og lysner ved at fjerne de UV-skadede hudceller og C-vitamin, der virker cellefornyende og er en kraftig antioxidant, der hjælper med at neutralisere effekten af sol, forurening og anden stress, der påvirker huden negativt.

Fermenterede ingredienser er også et asiatisk speciale og det har den fordel at de aktive ingredienser nedbrydes i gæringsprocessen, så de lettere kan optages af huden. Men fermentering har også andre fordele. I Dr. LaPrin Nutrient Soothing Ampoule bruges fermenterede mælkesyrebakterier til at skabe balance i den urene, eksem-ramte og/eller sensitive hud. Ved at tilføre gode bakterier, dræbes de dårlige i en helt naturlig proces, der samtidig sikrer at produktet er selvkonserverende (og altså ikke behøver fx parabener for at holde sig).

nsa-640

 

Du vil dog også finde mere avancerede ingredienser, som peptider og vækstfaktorer, der arbejder på alle mulige forskellige alderstegn. Fx GX8 SKIN, der virker beskyttende (antioxidant-rig), fornyende, lysnende, anti-inflammatorisk OG rynkereducerende. Hvorfor nøjes med én effekt, når du kan få det hele i ét og samme produkt? Prisen er selvfølgelig også derefter og en kurforløb over 1-2 måneder anbefales for maksimal effekt…

gx8-640

 

Alt behøver dog ikke at være avanceret for at være godt. Med Oil Serum fra S.W. Basics of Brooklyn får du en nærende cocktail af avocado-, geranium-, gurkemeje- og kaffeolie, der er spækket med essentielle fedtsyrer, vitaminer og antioxidanter, der er ren guf for din (tørre, modne/snart vinterramte) hud. Rynkeplejen er måske ikke så udtalt, men på fugt, spændstighed og glød kontoen får du fuld valuta. Det er desuden økologisk og bæredygtigt produceret, hvis det er en vigtig faktor for dig.

sw-basics-oil-serum-30ml-640