IMG_8121Da varmen for alvor ramte Danmark for et par uger siden, tog jeg et hurtigt kig på mine fødder og konstaterede, at de ikke var helt klar til klipklappere og åbne sandaler. Altså måttet noget gøres, og da jeg lige havde fået et nyt fod-produkt hjem fra koreanske MIZON, satte jeg min lidt til Magic Peeling Foot.

Magic Peeling Foot er en engangs-fodmaske med 40 forskellige urteekstrakter, der peeler og blødgør huden. Behandlingen, som foregår med fødderne i et par plastiksokker, tager 90 minutter og kan fint gennemføres i en solstol, mens du læser ugens ALT for damerne. I hvert fald var det sådan det foregik for mig. Sokkerne er klar til brug, når du åbner pakken. De skal blot klippes op.

IMG_8124

Efter endt virketid vaskede jeg fødderne og stirrede på dem, som om miraklet allerede var indtruffet. Det var det ikke. Der er nemlig 14 dages leveringstid på det endelige resultat, og det skal man lige have in mente, hvis man skal være klar til en bestemt dato.

De første par dage skete der ikke noget, men efter 5-6 dage begyndte huden for alvor at peele, og det var ikke et videre kønt syn. Det fortsatte i en uges tid, og jeg nåede lige at blive i tvivl om mine fødder nogensinde ville blive pæne igen, men efter præcis 14 dage var alt peelet af – selv gammel hud omkring neglene, på oversiden af foden, hvor en påskegammel solbrændthed havde aflejret sig, og så selvfølgelig på de klassiske steder som hæl og forfod.

IMG_8156IMG_8154IMG_8218IMG_8219

Og selvom jeg godt ved, at resultatet ikke varer ved, så glæder jeg mig hver dag over mine nye fødder!

MIZON Magic Peeling Foot koster 95 kr. og fås her.