manyo-ultra-moist-640Det er ikke længe siden, at jeg her skrev at dobbelt-smøring med emulsion og creme nok var i overkanten for de fleste, men de ord æder jeg lige i mig igen.

Efter én dag med frostvejr er min hud i hvert fald klar til både et ekstra lag fugt og et ekstra lag beskyttelse. Så i dag, hvor jeg skal ud at cykle, tyr jeg til en plantefed creme OVENPÅ min almindelig rutine (essens + serum + sneglecreme), og så topper jeg lige den med et par dråber isolerende ansigtsolie og håber, at jeg når levende frem!

Som noget nyt i mit K-beauty univers, har jeg fået økologiske varer hjem og blandt dem finder du Ultra Moist Creamy Sheabutter og Ultra Moist Radiance Oil, som bliver min hud-redning i dagens vejrprognose. Lyder det som noget din hud også kunne bruge, så læs om mit nye brand Manyo Factory på Beaumonde.dk.

Jeg har prøver på næsten alle Manyo Factory produkter (og en del på Mizon og Blithe), som du kan bestille op til 3 af på din ordre (de er selvfølgelig gratis). Du finder dem i topmenuen under PRØVER (eller klik her).

Manyo Factory vil erstatte det økologiske New Yorker-brand S.W. Basics of Brooklyn (så jeg fremover udelukkende har K-beauty produkter), og jeg lover, at du ikke bliver skuffet! Udover økologiske ingredienser byder produkterne nemlig også på bioteknologiske anti-age vidundere som plantestamceller, peptider og vækstfaktorer. Det skriver jeg mere om i en af de kommende dage.

Rigtig god frostdag!