Min datter har psoriasis, så hver eneste gang jeg hører om et produkt, der kan afhjælpe symptomerne, spidser jeg ører. Seneste produkt, der lover lindring er Lipikar Baume AP+ fra La Roche-Posay.

lrp-640

lrp-2-640

Den nye balm indeholder sheasmør, termalsk kildevand, niacinamid (B3 vitamin) samt en ny ingrediens – en bakterie kaldet Aqua Posae Filiformis (AP+), som hjælper med at normalisere hudens bakterieflora.

Jeg tror selv rigtig meget på (gode) bakteriers velgørende effekt på huden – jeg har selv gode erfaringer med mælkesyrebakterier, så jeg tog straks balmen i brug, og selvom den ikke reducerer psoriasis udbrud, kunne min datter berette, at hendes hud kløede væsentligt mindre, end den plejede.

Forvent dog ikke, at du kan droppe din lægeordinerede behandling – det er ikke en mirakelcreme, men altså et supergodt supplement til dig, der har en irriteret og kløende hud.

Jeg har brugt første tube op, så nu opgraderer jeg til den større version med pumpe! Vil du også prøve, så finder du La Roche-Posay på apoteket.