mb-nytår-2013

Jeg elsker at udtænke nytårsforsæt og i år skal ikke være nogen undtagelse. Dette års nytårsforsæt var “at have det sjovere”, og det synes jeg faktisk, at jeg har klaret meget godt. Næste år vil jeg være endnu mere konkret:

Jeg vil smøre mig i flere cremer

I det nye år skal jeg til at arbejde indgående med mærkerne Thalgo og Ahava, og det kræver, at jeg får prøvet endnu flere af deres produkter. Begge er spa-serier, der er udviklet til behandlinger, men hvor Thalgo er baseret på havalger er Ahava baseret på det mineralholdige salt fra Det Døde Hav. Jeg har allerede god erfaring med de få produkter, jeg har prøvet i min tid som skønhedsredaktør, men jeg glæder mig til at prøve dem over en længere periode. Ikke mindst i mit eget lille badekar.

thalgo-effervescent-bath-care-pebbles

Jeg vil bruge mere makeup

Jeg bruger ikke supermeget makeup, så til næste år, vil jeg være mere eventyrlysten, hvad angår farver. Jeg vil prøve flere øjenskygger og skifte neglelak lidt oftere, end jeg plejer. Heldigvis skal jeg også arbejde med et af mine yndlingsmærker i denne kategori, nemlig OPI, så det bliver nok ikke så svært et nytårsforsæt at indfri.

opi-nail-lacquer-my-favorite-ornament

Jeg vil huske at bruge mine parfumer

Jeg har faktisk en del favoritter, hvad angår dufte, men jeg bruger dem sjældent. Ikke af uvilje, men af ren og skær glemsomhed. Derfor er et af mine nytårsforsæt for 2014 at have en duft stående på mit skrivebord, så jeg husker at tage den på, når jeg er kommet på arbejde.

tocca-florence

Jeg vil ikke klippe mit hår

Jeg er ikke god til at gå til frisøren, og det er der måske en grund til. Faktisk fortryder jeg alt for ofte, at jeg er blevet klippet. Ikke fordi frisøren ikke er dygtig, men fordi jeg ikke er særlig god til at forklare, hvad jeg gerne vil have. Samtidig synes jeg også, at jeg burde være lidt friskere, end jeg egentligt er, og så kommer jeg hjem med en frisure, der ikke helt er mig. Derfor vil jeg lade lokkerne vokse hele næste år og huske at bruge masser af balsam og hårkur! Det råd kunne jeg nok godt have brugt for et år siden, hvor det øverste billede er fra.

philip-kingsley-moisture-balancing-conditioner