2

Snegleslim er mit nye quick fix og derfor er jeg også rigtig glad for at kunne afsløre, at de fugtende, helende og fornyende cremer nu også fås i praktiske tube-størrelser, der er nemme at have med på rejsen eller i træningstasken.

De nye ‘snegle-tuber’ fås i 3 varianter:

MIZON All in One Snail Repair Cream: den klassiske sneglecreme og HERO-produktet fra MIZON med 92% snegleslim, udvalgte medicinske urte-ekstrakter samt cellekommunikerende peptider (EGF, Matrixyl og kobberpeptid), der alle har en dokumenteret effekt på hudfornyelse. Tuben indeholder 35 ml og koster 195 kr. her.

MIZON Snail Repair Eye Cream: den bløde og nærende øjencreme indeholder samme gode ingredienser som All in One, men har en lavere koncentration af snegleslim, så der er gjort plads til nærende og barrierebeskyttende olier som squalene og sød mandelolie. Formularen indeholder også niacinamid, der virker udglattende og ensartende på huden. Tuben indeholder 15 ml og koster 150 kr. her.

MIZON Snail Recovery Gel Cream: en let dagcreme, der hjælper med at normalisere hud i ubalance. Virker fugtgivende og lindrende på irriteret og uren hud. Tuben indeholder 45 ml og koster 95 kr. her.