cool-3Jeg kan ikke huske, hvornår det sidst var så koldt, som det er i disse dage, men jeg har ikke opgivet at cykle endnu, selvom det bider lidt i kinderne. Men så er det heldigvis godt, at man kan smide en sheet maske på, når man kommer hjem.

Lige nu kan jeg anbefale MIZON Soothing Mask med lavendel og MIZON Calming Mask med propolis, der udover deres lindrende og beroligende effekt også giver huden en solid dosis fugt. De skal blot virke i 15 minutter, så er huden tanket helt op. De fås både som enkeltpak eller i en 10-pak med en rigtig god besparelse. Du finder dem hos Caroline Bjerring i Vejle, Beauty Skin i Horsens, Magasin i Århus og København og på BEAUMONDE.

En endnu friskere nyhed i samme beroligende kategori er BLITHE Pressed Serum Crystal IcePlant, der som navnet antyder er et koncentreret produkt. Det er dog ikke et serum, men en serum-beriget dagcreme i en let, gelagtig konsistens, der virker dejligt kølende og lindrende på rød og irriteret (vinter-)hud.

Modsat den gængse koreanske 10-trins model går BLITHE den modsatte vej (selvom det er Made in Korea) og udvikler multifunktionelle produkter, der indeholder flere trin i ét, så du kan skære ned på rutinen uden at gå på kompromis med effekten. Der er serier til forskellige hudtyper og selvfølgelig også et par sheet masker i sortimentet, men det kommer jeg tilbage til for det er virkelig et meget spændende og nytænkende brand…