Et udsnit af de 2,8 mia hits man får, når man billedsøgninge K-beauty på Google…

De sidste par skønhedsår har været præget af en sjov bogstavleg, og her taler jeg ikke om vitaminer, men om trends og de mærkater vi sætter på dem.

Først ramte den helt store K-beauty bølge, hvor alt skønhed fra Korea blev hypet, som var det ét produkt. Alt var hot, hvad enten det var æbler, pærer, bananer, pandaer eller æg(!). Nye produkter og rutiner blev taget i brug, men som månederne og årene passerede og K-beauty gik fra nyt til prøvet, begyndte de altid nyhedshungrende skønhedsentusiaster at kigge videre.

Næste nærliggende stop blev Japan og J-beauty blev en realitet – hverken ordvalget eller trenden var dog særlig opfindsom. Og rigtig trendy blev J-beauty heller ikke, for der var i virkeligheden ikke så meget nyt at hente her. Japanske mærker som Shiseido og Sensai har været populære i Vesten i mange år, og selvom de til stadighed bringer relevant nyt til skønhedsbordet, kan det slet ikke sammenlignes med den trendbølge K-beauty satte i gang på globalt plan.

Overfloden af koreanske skønhedsprodukter og den dedikation koreanske kvinder (og for den sags skyld koreanske mænd) har overfor deres skønhedsrutiner var fuldstændig overraskende for resten af verden og netop derfor, blev trenden så stor. Der var så meget nyt og ukendt at dykke ned i, og de mange vinkler gjorde samtidig K-beauty til et rigtig godt skønhedsstof for bloggere og redaktører.

Og selvom æg og bananer måske er blevet lidt uinteressante, er koreansk skønhed stadig populært, i hvert fald de produkter (for de er langt fra ens), der leverer de ønskede resultater. Men trenden som vi kendte den, er slut. For har man sagt J kan man ikke sig K igen. Men vi vil gerne beholde de produkter – koreanske eller japanske, som vi har lært at elske, så nu kalder vi dem noget nyt: A-beauty. Som i Asian beauty. Og dermed er vi tilbage ved A. Ikke som trend, men som A-produkter, vi fortsat vil bruge.

Jeg vil i hvert fald.